|
Ja, vi mener det alvorligt, når vi kalder Tour de Femme for:
Danmarks absolut smukkeste og bedst servicerede motionscykelløb
for kvinder til fordel for kvinder!
Tour de Femme er for motionister, kvinder, piger, mødre, døtre, søstre, tanter, fastre, bedstemødre, kolleger og veninder. Et eksklusivt cykelløb for alle piger, også dem der ikke normalt cykler så meget. Mænd har ingen adgang, medmindre de er der for at opvartere dig!
Alle kan være med. Er du i tvivl, så læs her hvorfor DU også kan gennemføre!
Tour de Femme er IKKE et cykelrace, men en super lækker motionsoplevelse i smukke omgivelser. Alle kan være med uanset niveau, du behøver ikke engang kunne lappe en cykel... vi gør det for dig!
Kom og vær med! Gør det for dig selv, gør det sammen med veninderne og gør det imens du hjælper til i kampen mod brystkræft, der rammer 1 ud af 9 danske kvinder.
Så gør vi til gengæld alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe dig godt igennem Touren. Derfor har vi flere depoter end i noget andet cykelløb og hele tiden hjælpere omkring dig, så du ikke går kold undervej.
Statestikken taler sit tydelige sprog: Vores deltagere tæller unge piger på 14 (i følgeskab med voksne) og modne kvinder på 70. Nogle kører på racercykler, andre på helt almindelige citybikes, ja sågar bedstemorcykler med kurv. Men ens for alle gennemfører de distancen og den store præstation... og har endda overskud til at smile bagefter!
100.000 til Kræftens Bekæmpelse, men gerne mere!
Tour de Femme er arrangeret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og overskuddet går til deres kampagne mod brystkræft: Støt Brysterne. Ved 3000 deltagere indsamler løbet som minimum 100.000 kr, men vi håber på mere!
Vi arbejder konstant på at finde flere samarbejdspartnere, som kan hjælpe til med at dække løbets udgifter, da det kan sikre et endnu flottere beløb til Støt Brysterne. Er du interesseret i et samarbejde med Tour de Femme, kan du læse om mulighederne under punktet Samarbejdspartnere.
Vi ses på Tangkrogen, 5. september 2010 :-)
Mvh.
Tourledelsen, Tour de Femme
|
|
|
 |
|
| Også en stor tak til: Aller Media A/S, Bee Patch, DermaPharm A/S, Dyrberg Larsen, Freewater, Hanegal, Juhldal, Kildemoes, Nestlé Danmark, Nilens Jord, Panacea & Wasa. |
|